Udlandsture

”Den vigtigste rejse er rejsen ind i fællesskabet”

På udlandstur med Skrødstrup

Vi elsker at rejse og skabe nye minder. Men for os er det vigtigste ikke destinationen. Det vigtigste er sammenholdet, venskaberne, der opstår, og de nye oplevelser, vi tager med os hjem igen.

Der er andet og mere ved at rejse, end bare det at komme ud og se sig omkring. Forståelsen af verden, fremmede og kulturer og andre mennesker bliver større, når du kommer ud og oplever det hele på egen hånd. Kulturmødet er centralt for os og samtidig giver udlandsturen os perspektiv på livet herhjemme. Se her, hvad du får ud af at rejse med Skrødstrup:

  • Du får i kulturmødet en grundlæggende forståelse for at mennesker er forskellige.
  • Du får en relationel forståelse for, at vi alle er forbundne, fordi vi bor på samme klode.
  • Det sætter dit eget liv i perspektiv.

At du lærer at forstå menneskers hverdag ude, skaber større forståelse for alle slags mennesker og vilkår hjemme. Det er på lang sigt med til at nedbryde racisme, fremmedhad og skabe et åbent dansk samfund.

Global dannelse bygger på en forståelse af, at vi alle er verdensborgere og har ansvar og handlemuligheder i forhold til både det lokale og globale perspektiv.

Udlandstur

Enkelte linjer tager på deres egen udlandstur, mens resten tager på den fælles udlandstur.

På den fælles udlandstur tager vi typisk til en europæisk storby, hvor fællesskabet og sammenholdet står højt på dagsordenen. Vi finder også tid til at dyrke linjefagene på nye og spændende måder og arrangerer måske særlige ekskursioner for de forskellige linjer.

Destinationen på udlandsturen kan for eksempel være Barcelona, Firenze, London, Liverpool eller en anden europæisk storby…!

Turen starter, når du stiger på et socialt fællesskab.

Skitur

Hvert år tager vi på skitur til Hafjell i Norge. Skituren er en populær tradition, hvor både nybegyndere og erfarne skiløbere får fart under skiene.

Fællesskab, sammenhold og hygge er på programmet samtidig med, at man udfordrer sig selv og hinanden på pisterne. Nogle har stået på ski før, mens andre først skal lære det. Vi har plads til alle og skiundervisningen tager udgangspunkt i dit eget niveau.

Vi klarer os selv – sammen! Vi skal bo i hytter tæt på pisterne og køkkenet sørger godt for os. De har pakket mad til hele ugen, så den bare skal varmes, når vi vender trætte hjem fra pisterne.

At være på tur i samlet flok åbner op for mange og nye kammeratskaber godt hjulpet på vej af skigrupperne, de frie timer på pisterne og ikke mindst aftnernes hygge og samvær i hytterne, hvor rammerne er forskellige fra de hjemlige.

Skituren er et af årets højdepunkter!