Sundhed og Kvalitet
Vi har et køkken, der på fornem vis forstår at lave mad til mange mennesker, uden der er gået på kompromis med kvaliteten. Hvert måltid serveres med blik for sundhed, kvalitet, ernæring og fin anretning.
Morgenmad
Til morgenmad serveres mælkeprodukter med tilbehør inkl. rosiner, nødder, mandler mm. Derudover varme boller med ost, marmelade, og der er også altid mulighed for at få sig et stykke frugt. Der serveres vand, mælk, kaffe og te til morgenmad.
Middagsmad
Til middagsmad serveres et bredt sortiment af retter, der både tilgodeser god dansk tradition, men også nye moderne retter. Der er altid en eller anden form for tilbehør såsom, salat, grøntsager, henkogte grøntsager, frugt mm. I weekender serveres der ofte 2 retter. Der serveres vand til middag.
Aftensmad
Til aftensmad serveres lune retter. Ofte rester fra middagsmaden men også selvstændige aftensmadsretter. Hertil er der altid salater. Der serveres selvfølgelig også rugbrød og franskbrød med et større sortiment af pålæg. Også til aftensmad er det altid muligt at supplere med forskellige former for frugt. Der serveres vand og te til aftensmad.
Kaffemåltider
Til kaffemåltiderne serveres oftest brød om eftermiddagen og en eller anden form for kage om aftenen. Der serveres vand til kaffemåltider samt te og kaffe.