IBO – bæredygtige ideer

IBO – bæredygtige ideer

Efterskolernes verdensmålsbrobygning for elever i 10. klasse (IBO)

FN’s verdensmål er i fokus, når vi i IBO kombinerer brobygning, erhvervspraktik og OSO i samarbejde med lokale virksomheder, ungdomsuddannelser og Efterskoleforeningen.

Målet er at udvikle en idé der kan styrke bæredygtigheden hos din samarbejdspartner, og du er med hele vejen fra det nysgerrige besøg på virksomheden, til idéen er finpudset og klar til at blive præsenteret på vores IBO-messe. IBO er verdensmål i praksis med alle de overvejelser, som en virksomhed gør sig, når der arbejdes med bæredygtighed.

IBO er for alle elever i 10. klasse og er en anderledes form for brobygning, hvor du oplever hvad ungdomsuddannelserne hver især er gode til og kan bidrage til dit eget projekt med. IBO kan derfor også være med til at hjælpe dig til at træffe en bæredygtig beslutning om, hvad der skal ske, når du er færdig på Skrødstrup Efterskole.