Kirstine Hansen

Kirstine Hansen

Jeg brænder for at være sammen med unge og lære dem nye ting – både fagligt og personligt.

Jeg underviser i science, All In og en masse kreative fag. Jeg nyder at fordybe mig og nørde sammen med eleverne. Både når det handler om science og i krealokalet med stof, perler eller keramik. Det bedste er, når man pludselig har brugt flere timer på at lave en halvflot kop, mens man har snakket om alt eller intet.

I min fritid kan jeg godt lide at lave kreative projekter til mit hjem eller bage lækre kager til mine venner. Jeg er også vild med at vandre i de norske fjelde og tager ofte på tur i naturen.

Noget af det fedest ved efterskolen er, at man er sammen med eleverne i mange forskellige situationer – både med morgenhår, i undervisningen, når følelserne er svære, når fællesskabet er det sjoveste og når vi møder mennesker på den anden side af jorden.

Jeg håber, eleverne rejser herfra med uforglemmelige oplevelser, som kan give dem en større tro på sig selv og et møde med voksne, der vil dem det bedste.

Kontakt

[email protected]