Band
Melodien ætser sin lyd ind i dine nervebaner, og dit instrument klinger sprødt. Målløs og fuldstændig forført bevæger din fod sig i takt til beatet fra melodiens puls. Vi river dig med!

Bliv ”addicted” til lyd!
Om du har stor kendskab til at spille musik, eller bare har lyst til at lære at spille et instrument, er band lige noget for dig. Vi bruger timerne netop på at blive bedre til at spille forskellige instrumenter, lære mere om teorien bag akkorder, rytme, noder og at kunne spille sammen.
Sammenspil handler om mere end bare at kunne spille et instrument. Det handler også om at kunne lytte til hinanden og få en sang til at lyde godt, igennem teamwork.
Vi vil arbejde med mange forskellige genre – i særlig grad rock-pop. Vi vil arbejde med både nye og gamle numre og arbejde på at forny gamle sange eller ændre genre i forhold til, hvad vi synes er fedt.
Uanset om du er garvet på en guitar eller aldrig har rørt instrumentet før i dit liv, er der plads og mulighed for at lære mere om, hvad det vil sige at spille i band.
Jeg har altid interesseret mig for musik. Derfor er det vildt dejligt at kunne synge og spille musik i et godt fællesskab, og udfordre sig selv. Hvis du bare har den mindste tone i livet, vil jeg klart anbefale musiklinjen. Det er vildt hyggeligt, og samtidigt er det magisk når tonerne flyver.