GymMatematik
I GymMatematik får du muligheden for at forberede dig bedst muligt på matematikken frem mod gymnasiet.

Nørd med tal og formler, så du er klar til din ungdomsuddannelse
Vi vil gå i dybden med nogle af de temaer du vil støde på i gymnasiet. Vi vil dykke ned i svære matematiske problemstillinger og løse matematiske opgaver vi ikke før har stødt på, men som helt sikkert vil kunne bruges i vores daglige gang med matematik.
En del af faget vil også være at lære hvordan beviser har en helt central rolle i matematik. Vi vil lære at ræsonnere os frem til hvorfor Pythagoras kunne påstå som han gjorde, og have en dybere forståelse for hvordan matematik hænger sammen. Ord som differentiering, integrering og y’ bliver helt sikkert en del af dit ordforråd. Du vil på den måde have et stort forspring på dine medstuderende, når du rammer gymnasiet.
GymMat er for dig som kan lide når hjernen arbejder på højtryk. For dig, som elsker matematiktimerne og gerne vil have mere og blive endnu bedre. Hvis du gerne vil have et forspring i gymnasiet på den matematiske del, er GymMat lige noget for dig!