Friluftsliv
Friluftsliv er din mulighed for at komme ud i naturen og udvikle dine skills i det fri.

Friluftsliv er din mulighed for fede oplevelser!
Vi skal i friluftsliv primært være udenfor, hvor vi vil være at finde i skoven, omkring bålet og ved vandet. Vi vil udfordre jer til lands, til vands og i luften. Det er en fed mulighed for dig, der har lyst til et tæt fælleskab om bålet, og have venner ved din side, igennem de fede oplevelser.
Vi skal planlægge og organisere en hike. Vi skal beslutte os for, hvor vi skal gå og hvad vi skal have med. Vi træner op til den, for at vi til sidst skal gennemføre turen. Vi skal arbejde med bål, bålmad og trangia. Lige fra pulvermad, til finere madlavning. Vi skal også forsøge at lave bål på en primitiv måde – altså helt uden tændstikker eller lighter.
I friluftliv vil vi også tage afsted nogle aftener og i nogle weekender, hvor vi kan tage på længere ture sammen og sove i shelter eller telt.
Ønsker du at have friluftsliv som linjefag, så kan læse mere om det her.