Studieture

At rejse er et kraftspring indenfor læring, fællesskab, skelsættende oplevelser og erfaringsbaseret viden. Du skal da med? Ikke sandt?!

Stå på ski i Norge

Skituren er et højdepunkt

Skituren, et af årets mange højdepunkter. Hvert år tager alle elever på skitur til Norge. Hygge og festlig samvær er på programmet samtidig med, at man udfordrer sig selv og hinanden på de stejle pister.

Nogle har stået på ski før og andre skal lære det fra bunden, men fælles for alle er, at sammenhold og kæmpe naturoplevelser går hånd i hånd. Vi fokuserer på alpin ski, eller slalom som det også hedder, og i løbet af ugen har du fået lært hvordan man kører ned af selv de stejleste pister.

Du skal dele hytte med 10 af dine venner, og I skal selv lave mad og sørge for den gode stemning, hvilket ikke plejer at være et problem. Af specielle effekter kan vi nævne: klovnedragten  som uddeles for det vildeste styrt eller den største brøler (gives ofte til en øvet). Skivideoer der optages og afspilles til vores aftensamlinger i fælleshytten.

Linjerejser

 

Vi tager hvert år afsted på linjerejser til udlandet. Rejsen varer ca. én uge. Turene er smækket med vilde oplevelser, som vil sidde i erindringen mange år efter.

Alle linjer har hver deres rejser – læs mere under de enkelte linjefag.

 

Oplev Afrika

Vi udfordrer dig, og planter dig i en verdensdel, hvor du bliver tvunget til at åbne dine øjne. Her kan Tv’et ikke slukkes – Afrika stirrer på dig; hvad er dit svar?!

African Adventure er en international linje, som vil udvide din horisont. Du vil erfare, at dit syn på verden og værdi ændres. Det er sundt! African Adventure tvinger dig til at se noget mere end dig selv. Ikke som en pligt, men fordi noget kommer til at rumstere indeni dig. Men tør du få ændret dit syn og rejse med til Uganda.

Rejsen giver dig fantastiske naturoplevelser og nye kammeratskaber på tværs af kontinenter. Du kommer til at opleve mennesker, som lever i en helt anden kultur. Du vil opleve nye sider af verden og dig selv. Samtidig lærer du at rejse og får et personligt kendskab til Afrika.

Læs mere om African Adventure

Rejs med os til Californien

Selvom du aldrig har været i Californien, har du været der 1000 gange. Hollywood, google, facebook, disneyland, kultserien Baywatch eller Katy Perry. You get it? Californien er koloenormt spændende. Vi kan derfor ikke vente med at smide dig ind i jumbojetten og smadre dine vildeste forestillinger.

Du kommer forbi Facebook, Google, Apple og vi skal møde en kirke i San Francisco, som tør tænke anderledes. På hver deres måde er de født ud af den amerikanske drøm. Og ved at smage den på egen krop giver vi dig et kulturelt los bagi. Måske gør det ondt, men det kan kickstarte dine drømme og inspirere dig til at tænke innovativt.

Læs mere om 10. ALL IN