Klassetrin

Skrødstrup Efterskole har undervisning i både 8., 9. og 10. klasse.

Undervisning - der udfordrer alle!

Ja! På Skrødstrup udfordrer vi både dig, der gerne vil have et højt fagligt niveau, og dig, der kæmper med fagene i skolen.

Screening!

I den første skoleuge screener vi dig og alle dine kammerater i dansk, som grundlag for klasseinddeling og undervisning. Vi vil nemlig gerne møde dig og udfordre dig – netop der hvor du er fagligt!

Bliv klar til gymnasiet

Vi har gymnasieforberedende undervisning, så du kommer godt fra start i dit videre uddannelsesforløb og kan give dine klassekammerater baghjul, når du starter i gymnasiet.

Niveaudeling

På Skrødstrup har vi niveaudeling i klasserne. Niveaudelt undervisning betyder, at du kommer til at gå i en klasse, der passer til netop dig. Du har altså mulighed for at komme videre derfra, hvor du er – rent fagligt!

Valgfag og linjefag

På Skrødstrup Efterskole, har du mulighed for at vælge mellem forskellige valgfag og linjefag. Du behøver ikke vælge en linje for at gå på Skrødstrup Efterskole. Du behøver heller ikke være total nørdet inden for et bestemt område.  Vi er en efterskole, der har plads til dig – uanset dine interesser.

På Skrødstrup Efterskole er valgfag og linjefag således ikke fag, der tilhører en bestemt årgang. Det betyder, at når du går på Skrødstrup Efterskole, kan du vælge de fag, der har din interesse – uanset hvilken årgang du tilhører.

Klik ind på de forskellige klassetrin og se, hvad der er væsentligt for dig, i forhold til den årgang, du tilhører. Klik ind på valgfag og linjefag og se, hvad du kan vælge, der har netop din interesse.

8. klasse

Tag 8. klasse på Skrødstrup Efterskole

8.klasse på Skrødstrup Efterskole har vi samlæst med vores 9.klasses elever. Vi sammensætter 8. og 9. klasserne efter det faglige niveau. På den måde får du en faglig standard, der passer til dit niveau, alt efter om du har brug for lidt mere tid og hjælp, eller du har brug for udfordringer.

Terminsprøver og årsprøver for 8. klasse

I 8. klasse går du til terminsprøver ligesom 9. og 10.klasse. I slutningen af skoleåret går du til årsprøve. Dette kan være med til at udruste dig bedre til næste skoleårs prøver. Vi sætter også en høj faglig standard og forventer, at alle elever deltager aktivt i undervisningen og forberedelserne hertil. Dette gælder uanset, hvilket niveau du befinder dig på.

Obligatoriske fag for 8. klasse samt linjefag & valgfag

Udover de boglige obligatoriske fag i 8. klasse, som du kender fra din nuværende skolegang, tilbyder vi også en række liniefag og valgfag, som du frit kan vælge mellem.

 

9. klasse

9. klasse på Skrødstrup Efterskole

I 9. klasse på Skrødstrup Efterskole får du den fulde pakke af boglige fag, hvor der afsluttes med Folkeskolens afgangsprøve.

Ud over dette er der på Skrødstrup Efterskole mange valgfag og linjer, som du kan frit kan vælge mellem. I stedet for at der på dit skoleskema står idræt kan du indenfor sport vælge det, der har din interesse.

Klik ind og se hvilke valgfag og liniefag du kan vælge. Udover de forskellige sportsfag er der på Skrødstrup Efterskole også andre fag du kan vælge. Hvis du fx er musisk, kreativ eller du er lidt af en handy-man eller handy-woman har vi også valgfag der passer til dig.

10. klasse

På Skrødstrup kan de vælge mellem to forskellige 10. klasser:

10. Basic

10. Basic er den klassiske udgave af en 10. Klasse.  10. Basic giver direkte adgang til de videregående ungdomsuddannelser, og vi sætter fagligheden højt. I 10. Basic klassen har du fagene dansk, matematik, engelsk, science, kristendom og livet i samfundet. Desuden har du obligatorisk brobygning og OSO. Efter 10. klasse hos os er du godt rustet til din ungdomsuddannelse på gymnasium, handelsskole eller teknisk skole.

10. All in

10. All in er et unik 10. klassekoncept, som kun findes på Skrødstrup efterskole. Det handler om iværksætteri, ledelse og det at gøre en forskel for andre og få ting til at ske. Og så giver 10. ALL IN naturligvis, ligesom 10. Basic, direkte adgang til de videregående ungdomsuddannelser. Fagligheden er høj i 10. ALL IN, mens du har fokus på dine 3 prøvefag dansk, matematik og engelsk. Desuden har du obligatorisk brobygning og OSO som i 10. Basic. Efter et år i 10. ALL IN er du i den grad mere end klar til din ungdomsuddannelse på gymnasium, handelsskole eller teknisk skole. Du er faktisk mere end det, nemlig foran!

Få et godt visuelt overblik over vores to forskellige 10. klasser her.