Julie Skovrider

Godt fællesskab og fede linjefag
Julie Skovrider

Jeg valgte først og fremmest S.E på grund af ridelinjen, men også grundet af de mange linjefag. Jeg syntes også at rejserne lød rigtig spændende. Jeg var nervøs for andagterne og for, hvordan det ville påvirke hverdagen at gå på en kristen efterskole. Men man vænner sig hurtigt til andagterne, som er hyggelige, sjove og lærerige. Jeg syntes at skolen har nogle gode grundværdier, bla. fordi den er kristen, og det er ikke kun set fra et kristent synspunkt. Jeg elsker Skrødstrup Efterskole, fordi jeg kan være sammen med mine venner. Jeg elsker alle de oplevelser man får sammen på skolen, såvel som på rejser og ture. Jeg vil anbefale Skrødstrup Efterskole fordi vi har godt fællesskab og fede linjefag, hvor man kan udvikle sig i alle henseender.