Køkkenleder

Skrødstrup Efterskole søger en køkkenleder

Vi søger pr. 1. december 2020 en engageret køkkenleder med relevant uddannelse og/eller erhvervserfaring. Om du er uddannet kok, køkkenleder, ernæringsassistent eller professionsbachelor er ikke så afgørende.

Køkkenleder

Da vores køkkenleder har valgt at gå på pension, søger vi en medarbejder, der kan stå i spidsen for køkkenet på Skrødstrup Efterskole. Stillingen er i udgangspunktet en fuldtidsstilling.

At være køkkenleder på Skrødstrup Efterskole er mere end at lave mad. Du skal have lyst til at samarbejde med andre faggrupper og have elever med i køkkenets læringscenter.
I dagligdagen er du en del af det aktive køkken. Vi ønsker en køkkenleder der går forrest og med sin glæde for madlavning kan smitte de andre i køkkenet – både kollegaer, ansatte og elever der alle har sin daglige gang i køkkenet. Derudover forventer vi, at du med overblik og fremsynethed planlægger hensigtsmæssigt, fremadrettet og med økonomisk ansvarlighed.

I vores køkken handler det, både om at det kostfaglige, organisatoriske og selve håndværket at tilberede maden. Men det handler i høj grad også om det pædagogiske, hvor eleverne deltager i køkkenet og formidling af kost og sundhed.

Vi tilbyder:

  • et køkken i udvikling, hvor du har mulighed for at sætte retningen.
  • et team hvor samarbejde, tillid og medansvar er en selvfølge.
  • et fagligt fællesskab, hvor vi snakker om tingene og hjælper hinanden
  • en spændende arbejdsplads med et kristent værdigrundlag.

Vi forventer, at du:

  • brænder for at lave sund, spændende og ungdommelig mad.
  • elsker at være sammen med unge mennesker.
  • har en bæredygtig tankegang.
  • har humor og kan bevare overblikket i en til tider travl hverdag.
  • er fleksibel og er indstillet på dag-, aften- og weekendarbejde.

Du kan forvente at være en del af en engageret og motiveret medarbejderflok og at arbejde blandt unge med livsmod og forventninger. Skrødstrup Efterskole ligger lige syd for Mariager og har 86 elever i 8., 9. og 10. klasse.

Ansøgningsfrist torsdag d. 8. oktober kl. 12.00. Vores forventning er at afholde samtaler i uge 43.

Du skal være meget velkommen til at besøge os. Ring og aftal en tid med kontoret. Send din ansøgning som én samlet pdf til: [email protected] , mrk. ”Køkkenleder”.

Yderligere oplysninger kan fås ved forstander Mogens Finderup, på tlf. 98 55 01 44.