Dreamhack

Dreamhack Masters -Malmø
Dreamhack

Sammen med hele eSportslinjen pakker vi tasken og smutter til Dreamhack Masters i Malmø. Her får vi mulighed for at opleve de professionelle og stjernerne på nærmeste hold. Signing sessions og selfies står på plakaten når vi trykker hånd med de vildste eSportsatleter i verden.

Der bliver mulighed for at råbe lungerne ud når danskerne forsøger at bringe pokalen i hus til Astralis eller North. Vi skal helt tæt på og have guidet rundtur bagom arrangementet for at se hvor stjernerne varmer op og hvordan et så stort eSportsarrangement bliver stablet på benene. Det er her du for alvor får smag på et liv som professionel udøver eller arrangør af de største eSportsbegivenheder.

Linjefagsturen er inkluderet i prisen.