I samarbejde med Mission Afrika

For at give dig det bedste af det bedste, arrangerer vi rejsen til Uganda sammen med en folkekirkelige organisation: Mission Afrika.
I samarbejde med Mission Afrika

Mission Afrika samarbejder med afrikanske kirker i 5 forskellige lande om udvikling af kirke og samfund. Det har vi gjort i over 100 år og kender derfor forholdene særdeles godt.

Vi samarbejder om forskellige børne- og ungdomsprojekter, fx volontør- og udvekslingsprojekter. En af vores store glæder er derfor at vi gennem samarbejdet med Skrødstrup Efterskole kan vise danske efterskoleelever et andet Afrika, end det, de hører om i medierne.

Den afrikanske kirke har et anderledes udtryk end den danske, troen på Gud får krop og liv på en anden måde, end vi er vant til. Når unge danskere oplever det, forbløffer og forundrer det – og giver helt nye perspektiver på hvad mennesket er og hvad der giver værdi i livet.

Vi sikrer at eleverne kommer sikkert ud og hjem, og vi sørger for at logistikken er i orden og at eleverne får et godt program, hvor de møder børn, unge og voksne afrikanere, der hver især kæmper for at skabe en bedre verden for deres eget liv, deres kirke og deres samfund.

Mission Afrika er båret af unge og voksne, skoler, kirker og andre grupper, der bidrager på unikke måder til vores arbejde i både Afrika og Danmark. Vi er derfor glade for samarbejdet med Skrødstrup Efterskole.

www.missionafrika.dk